Hvad synes I om Johns hår?

fredag den 25. juni 2010

S24 for sidste gang!

Så er det tid. Året er omme, og alligevel er det kun lige begyndt. Skal man grine eller græde? Jakob pruttede lige, så vi griner, men inderst inde sidder to små piger og græder snot. Surrealistisk er det i sandhed, og hvad skal man gøre af sig selv? Vi venter på i morgen, men samtidig venter vi på, at tiden bliver spolet tilbage til skoleårets start. Meeeen vi ved jo desværre alle sammen, at vi må se sandheden i øjnene, at vores eventyr som prinser og prinsesser på Slottet snart er et overstået kapitel. Fy for satan... Ulækker, bizar tanke. Melankolien sniger sig ind tæt på en i takt med Jack Johnsons "Breakdown". Hvad skal man dog lave nu? Hvis man lægger sig til at sove, spilder man jo næsten den sidste kostbare tid af denne dejlige aften.


Gyrithe og Kathrine kom ind ad døren, og da Gyrithe troede, at en natspermer (det er ikke en stavefejl, nej) var en fugl, kunne S24 dog stadig finde et lille smil frem.


Det har været et fantastisk år i hele S24's liv. Der har været opture og nedture, skiture og skovture, fest og farver, gag og venskab. Vi har nydt det. Det bliver mærkeligt at skulle sove alene. Det kommer til at gå ud over mor og far.... Vi varmer os med alle de gode minder, for dem er der mange af!


S24 takker hermed af for et fantastisk, lærerigt, uerstatteligt, uvurderligt, utroligt, spændende og dejligt år! Det har virkelig været en fornøjelse, for fanden! Med fare for at lyde poppet, så ELSKER vi jer alle sammen! (Mhhm right tænker du så, men prøv så at tænke på, at skolen ikke ville være helt det samme, hvis bare man fjernede én enkelt person!)


Tølløse Slots Efterskole - 09-10 nammenam!


Kram (den sleske slags, hvor en hånd "tilfældigvis" strejfer nummi)

Jonas og Jakob - S24's konger


- Ses på Roskilde!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar